Velkommen til
Her finder du en billedserie der viser mit udstyr, og en kort forklaring af ølbrygningsprocessen
Video er under udarbejdelse...
Malt er spiret og efterfølgende tørret korn - typisk byg, men også andre kornsorter anvendes - Hvede, rug, havre.
Malten valses som her med en 2 valset mølle. Formålet med valsningen er at få knækket skallen på kernen,
så enzymerne kan få frit adgang til stivelsen.
Mæskning - kaldes processen hvor stivelsen i malten omdannes til sukker. Ved hjælp af enzymer
som naturligt findes i malten, kappes de lange stivelseskæder i mindre bidder,
og omdannes til flere forskellige sukkerarter - maltose, glukose, sukrose mv.
Temperaturen er meget vigtig for optimale betingelser til de forskellige enzymer.
Ved hjælp af temperaturen kan vi styre om øllen bliver sød eller tør,
og om den får stor eller let krop. Temperaturområdet ligger typisk mellem 65 og 70 grader.
Her kigger vi under låget på den isolerede elgryde. Termometeret i toppen af låget viser temperaturen,
som styres ved manuel kontrol af elgryden. Den indbyggede termostat varierer for meget. Med lidt øvelse kan temperaturen holdes
indenfor 0,5 grader. Urten cirkuleres med elpumpe fra bunden til toppen af gryden. Dette bevirker en
filtrering af urten, så den bliver klar.
Efter omkring en time er alt stivelsen omdannet, og vi kan starte eftergydningen.
Indsatssien hæves og der eftergydes med rent vand 78 grader varmt. Omkring 15 ltr. vand eftergydes langsomt, mens
sien hæves gradvist, så den varme urt plaskes/iltes mindst muligt. Iltning kan give en bismag af pap.
Nu er det tid til kogning. Der koges først en 30 minutter tid uden humletilsætning. Herefter tilsættes humlen af flere omgange
afhængig af stilart. Der koges typisk 60 minutter med humle. Humlen bringer balance til sødmen i øllet i form af
bitterhed, og naturligvis humlearoma,
Efter kogning skal urten køles ned - helst så hurtigt som muligt.
Hertil anvendes en modstømskøler som ses til højre for gryden. Urten kommer ind i køleren med 100 grader, og ud med ca. 25 grader.
Kølevandet kommer fra vandhanen i den blå slange, og ledes i vasken med den røde.
Den kølede urt løber ned i en desinficeret plastspand, hvor den gærer.
Nu tilsættes gæren som er forkultiveret i et glas i 2 døgn, for at sikre en god og ikke mindst
hurtig start på gæringen.
Gæren er meget betydende for det endelige resultat. Banantonerne i en hvedeøl, og frugttonerne i stærkere øl
kommer alle fra gæren. Der findes flere hundrede gærtyper på markedet.
Gæringen varer omkring 3 uger, med en omstikning efter 1 uge, hvor øllet kommer på en ny ren gærspand.
Hermed får man en mere klar øl, og risikoen for "gærkanibalisme" også kaldet autolyse minimeres.
Efter gæringen kommes øllet på fustager, hvor det lagrer fra 1 uge til mange måneder - igen afhængig af ølstil.
Flaskning... En hver bryggers mareridt :-)
Det er i hvert fald ikke særlig interessant hvis det er prøvet et par gange.
Her foregår det med tvangskarboneret øl fra fustager.
Det fabelagtige monstrum der står i ølkassen er en "counter pressure filler",
den fungerer på den måde, at der kan fyldes øl i flasker ved det samme atmosfæriske tryk
som der findes i fustagen. Herved undgås skumdannelse og iltning af øllet.
